Priser på SAMMENKOMST

Der er ikke to ophold på VESTERAAS sammenkomst som er ens, fordi i har forskellige behov – og det er det vi kan lide:-)

• Er der tale om et ophold af flere dage, koster det som udgangspunkt 1500 kr./døgn pr. feriebolig, hvori der enten er 6 eller 5 sengepladser til jeres rådighed. Se mere på bed&nature.

• Er der tale om bryllup & fødselsdag skal der som minimum bookes 4 døgn i Havhuset, som er en af ferieboligerne. Derudover kommer der leje af service, borde & stole og eventuelt telte. I kan betale jer fra at vi gør alt, som bla. er at dække bordene, lave maden (evt. i samråd med andre), servere og vaske op og rydde op bagefter. Eller I kan vælge at lave dele af arrangementet selv eller det hele. Alkohol sælger vi ikke, så det medbringes.

• Arrangementer og ophold til virksomheder & organisationer, skoler & uddannelser, venner & bekendte samt familier & børn afhænger helt af hvad I ønsker vi kan bidrage med. Se mere om gårdens produkter og stedets grillmester på gårdprodukter. På naturgejst kan i orientere jer om de guidede ture og workshops der er omkring “Vild mad” og andre emner, – hvor natur, bæredygtighed, fødevarer, landbrug og miljø er temaområderne, når der skal laves sociale eller faglige input. Og på livsgejst kan i se mere om det vi tilbyder indenfor filosofiske saloner som både er for erhvervsliv og private grupper, samt hvilke faglige tiltag der er omkring coaching & sparring, teamudvikling, mødeledelse og strategi til virksomheder & organisationer.

Vi samarbejder med restauranter, andre overnatningssteder, kropsbehandlere og mange flere og har en finger på pulsen med hvad der er af initiativer og nye tiltag på Ærø. Og den viden deler vi også gerne ud af …

Vi glæder os til, i en udveksling med Jer i sigte … at skabe præcis det arrangement eller ophold på VESTERAAS som kan bidrage stort og konstruktivt på jeres (og vores) vej med trivsel og gejst, ny indsigt og værktøjer til at nå længere med potentialet i det daglige.