Ærø summer af liv med festivaler, loppemarkeder, butikker, seværdigheder, kunst og musik og der er muligheder for at opleve både kultur og natur. Der er gode badestrande, cykelruter, vandrestier langs havet og hyggelige, brostensbelagte gader i små, velbevarede bysamfund.
Se i aktivitetskalenderen hvad der sker på Ærø når du/I er her. Turistkontoret opdaterer løbende kalenderen.
Fra Vesteraas er der 7 km. til Ærøskøbing, der ligger midt på øens nordøstlige kyst. Byen er som Voderup Klint en National Seværdighed, og er blandt Danmarks bedst bevarede købstæder med små og karakteristiske huse fra 1600-1700 tallet, med hyggelige caféer og butikker med lokalt håndværk. Marstal ligger 15 km. fra Vesteraas på Ærøs sydspids. Det er en by præget af århundreders søfart og skibsbyggeri, med Søfartsmuseum ved havnen og en levende lokalhandel i gågaden. Søby finder man på Ærøs nordspids, 15 km fra Vesteraas. Her ligger øens største skibsværft side om side med et aktivt fiskerierhverv og her, længst mod nord, er øens golfbane og Skjoldnæs Fyr. Syd for byen er herregården Søbygård, med voldgrav, ved det meget smukke vådområde, Vitsø Nor.
Der er fra Ærø gode muligheder for at besøge andre små øer i Det sydfynske Øhav. Selvfølgelig kan det ske via egen båd, men der er færgeforbindelse til Birkholm fra Marstal alle ugens dage og derudover forbindelse til Strynø, Skarø og Drejø. Om Det sydfynske Øhav og attraktionerne du finder der kan du læse mere om her.