Workshoppen finder sted ved kysten på den østersøstrand, som hører til Vesteraas. Netop her er der godt med liv i vandet – fisk, lidt skaldyr og tang. Der kan prøves kræfter med fiskeri med stang og området er særlig kendt for sine store ørreder og sommerens talrige multer. Ørreder må kun i sommerhalvåret fanges lige her, hvor Eskebæk løber i havet, ellers er området fredet.
For dem, der er fortrolige med vandet og kan lide at svømme, er der mulighed for at fange fisk med spyd eller andet. Andre kan prøve kræfter ved at stryge rejer med rejehov, hvor redskabet er énmandsbetjent og let at håndtere. Høster du tang, er også det en gave til måltidet – et smagfuldt tilskud fra vandkanten. Er vandet køligt, er der waders til rådighed.
Der er føde at hente i vandet og der er også føde at hente på land langs kysten. Her vokser der strandurter, som er rige på smagsvarianter og som med fornøjelse kan bruges som tilbehør eller som salater. Det kræver bare en indføring i hvilke der må bruges og deres egenskaber.
Når føden er fanget og samlet, tilbereder vi maden sammen, diskuterer og afprøver mulighederne ved at smage os frem til det af dagens udvalg der virker bedst i kombination. Workshoppens højdepunkt er selve måltidet i strandkanten, ved bålstedet eller under halvtaget hvis det viser sig bedst.
Der kan deltage op til 20 personer på denne workshop.
Mødested: Vesteraas, Voderup 41, 5970 Ærøskøbing
Workshoppens længde er fra 4 timer.
Der kan guides på dansk og engelsk
Workshoppen bestilles under kontakt NATURGEJST
For priser og betaling, se særskilt punkt