Væksthuset ligger i forlængelse af køernes løsdriftsstald og du kan gennem ‘koøjer’ se ind til de små sorte køer, der af og til dukker op her. Køkken og spiseplads er under glas, og den lyse stjernehimmel giver dig mulighed for at forlænge dine aftener med gode samtaler og varme fra brændeovnen. Jager et uvejr over himlen, er det en oplevelse mere. Fra væksthuset er der adgang til bad og tre dobbeltværelser. Det dufter i Væksthuset, for der vokser figner, vindruer, klematis og andet grønt fra top til bund. Se en plantegning af Væksthuset her.
Fra Væksthuset er der direkte adgang til egen have med møblement, herunder en lille bål- og grillplads (brænde forefindes). På den fælles gårdsplads er der sandkasse, gynger, legehus og trampolin.
Til rådighed er sengetøj, håndklæder, opvaske- og rengøringsmidler (lejligheden har egen biologisk vandrensning), toiletpapir, karklude og viskestykker – foruden sædvanligt service og køkkenudstyr. Så vidt muligt medbring selv svanemærkede produkter i forbindelse med bad.
Der må ikke ryges indenfor og der forefindes ikke fjernsyn, men wifi.
Vi tilbyder BED&NATURE, det vil sige overnatning i et naturområde. Morgenmaden og de andre måltider står I selv for, da der er rig mulighed for selvhushold. Der kan købes økologisk oksekød m.m. fra gården.